En lille enhjørning i lommestørrelse, kan man altid bruge 🧡Opskriften kan selvfølgelig også bruges til barnevognsophæng eller andre gode idéer. Jeg har ikke selv lavet denne dejlige opskrift, men fået lov til at oversætte den til dansk fra bloggen Hobium, og den originale engelske opskrift findes her og er lavet af hækledesigneren Amigurumei (her man kan finde mange andre lækre opskrifter!)

Godt at vide inden man går i gang..
Enhjørningen bliver ca 7-8 cm høj, afhængig af din hæklefasthed.
Det er en god idé at have en smule erfaring med sammensyning af forskellige dele.
Du skal bruge:
Hæklenål 2,5
Bomuldsgarn i forskellige farver efter ønske – Jeg bruger farverne babypink til kroppen, støvet rosa til snuden og fødderne, lys lilla til manke og hale, en lille smule kraftig pink til kindrødt og en lille bittesmule gul til horn, og sort til brodering af øjne. Jeg ved ikke præcis hvor mange gram, der skal til af de forskellige farver, men ingen af de forskellige dele bruger over 50 g.
Saks
Hæftenål
Fyld
Masker og begreber:
Kædemaske, km
Luftmaske, lm
Fastmaske, fm
Stangmaske, stgm
Udtagning, udt.
Usynlige indtagninger (fra engelsk – invisible decrease video hjælp her)
Magisk ring, mr
Hovede og kroppen
Med det lyserøde bomuldsgarn:
1) 6 fastmasker i magisk ring (6)
2) Udtagninger i hver fastmaske rundt (12)
3) Udtagning i hver anden rundt (18)
4) Udtagning i hver tredje (24)
5) Udtagning i hver 4. (30).
6)-13) Fm rundt – altså i alt 8 runder med fastmasker rundt i hver maske (30)
Nu har vi lavet fra toppen af hovedet (der hvor ørene skal monteres) og “halsen”. Nu begynder vi på selve kroppen.
14) Fm i første maske, herefter laves en luftmaskekæde med 10 luftmasker. Fm i anden maske fra nålen, og hele vejen hen, og her efter fastsættes kæden med en km i “nakken”:

Herfra hækles der hele vejen rundt med fastmasker i de næste 28 masker (38).

15) Nu tælles rundes fra maskemarkøren – der hvor luftmaskekæden blev lavet. Start med en udtagning, der fm rundt i de næste 47 masker (49 ialt – luftmaskekæden tælles nu med)
16)-23) Fm rundt – i alt 8 runder med fastmasker (49).

Nu fyldes hovedet/halsen.
24) Usynlig indtagning, fm i de næste 47 masker (48)
25) [Usynlig indtagning, 6 fm] hele vejen rundt (42)
26) [Usynlig indtagning, 5 fm] hele vejen rundt (36)
27) [Usynlig indtagning, 4 fm] hele vejen rundt (32)
28) [Usynlig indtagning, 3 fm] hele vejen rundt (24)
Fyld kroppen godt op!
29) [Usynlig indtagning, 2 fm] hele vejen rundt (18)
30) [Usynlig indtagning, 1 fm] hele vejen rundt (12)
31) Usynlig indtagning hele vejen rundt (6)
Klip garnet, og hæft enderne.
Snuden
Først bruges støvet rosa:
1) 6 fm i mr. (6)
2) Udtagninger rundt (12)
3) Udtagning i hver anden (18)
4) Udtagning i hver tredje (24)
5) Udtagning i hver fjerde (30)
6) Udtagning i hver femte (36)
Skift til samme farve som kroppen
7)-13) Fm rundt – i alt 7 runder (36)
Klip garnet med lang ende til fastsyning. Fyld godt med fyld i snuden, og sæt den fast, så den peger modsat kroppen, og peger let opad.
Manken
Pandehåret – foran ørerne (i farve efter eget ønske, jeg bruge lilla):
1) 3 fm i magisk ring (3)
2) Udtagninger rundt (6)
3) Udtagning i hver anden (9)
4)-8) 4 runder med fastmasker rundt (9)
Klip garnet med lang ende til fastsyning.
Manken – i samme farve som pandehåret:
1) 3 fm i magisk ring (3)
2) Udtagninger rundt (6)
3) Udtagning i hver anden (9)
4)-14) Fm rundt – 11 runder i alt (9).
Klip garnet med lang ende til fastsyning.
Halen
Jeg bruger samme farve som manken (lilla):
1) 3 fm i magisk ring (3)
2) Udtagninger rundt (6)
3) Udtagning i hver anden (9)
4)-16) Fm rundt – 13 runder i alt (9).
17) [Usynlig indtagning, 1 fm] rundt (6)
Klip garnet med lang ende til fastsyning. Rul enden af halespidsen lidt sammen og sy gennem de forskellige lag for at sikre “rulningen” (behøves ikke).
Ben
Der skal laves 4 i alt. Start med samme farve som snudespidsen (støvet rosa):
1) 7 fm i magisk ring (7)
2) Fm rundt (7)
Skift til samme farve som kroppen (lyserød):
3)-4) Fm rundt – i alt to runder (7)
Klip garnet med lang ende til fastsyning – fyld meget lidt fyld, eller undlad fyld i benene.
Kinder
Lav 2 stk. med pink garn:
1) 6 fm i magisk ring.
Klip garnet med lang ende til fastsyning.
Ørerne
Der skal laves 2 stk i samme farve som kroppen:
1) 7 fm i magisk ring (7).
2) Fm rundt (7).
Klip garnet med lang ende til fastsyning. Trykkes flad, og fastsyes i den ene ende – så ørerne bliver hule.
Horn
Laves i lysgul:
1) 3 fm i magisk ring (3)
2)-3) 2 runder med fm rundt (3)
Klip garnet med lang ende til fastsyning.
Så mangler du bare at samle alle de forskellige dele og brodere øjne 🧡
Tips og tricks
Jeg fastsyer snuden ved kun at sy gennem forreste maskeled rundt, sådan synes jeg, jeg får det flotteste resultat.
Jeg brodere øjnene i en bue opad, som det ses her:

I den originale opskrift bruges andre farver, og et andet slags broderet øje:

Tjek amigurumei ud på instagram, det er helt klart hende, der skal have tak for denne fine opskrift 🧡
Finder du fejl i min oversættelse? Kontakt mig gerne på instagram her – jeg vil hellere end gerne vide, hvis der er fejl på siden!


































































































































































































