Kanin rangle 🐰

Kanin rangle 🐰

En super nutti lille kaninrangle er altid er hit 💖 Det tager ikke særlig lang tid at lave sådan et lille projekt, og hvis du har nogle garnrester tilbage, så er det et perfekt lille projekt at bruge resterne på.


Du skal bruge:

Hæklenål nr. 2,5
️🧶 Garnrester, eller ca 15-20 gram 8/4 bomuld. Jeg bruger en meget lys rød til snuden, en kraftig pink til mund og næse, sort til fastsyning af øjne, og en støvet rosa til omkring halsen, og en babylyseblå til selve kaninen.
Rasle
Træring
Øjne – eventuelt sikkerhedsøjne.
🧵 Hæftenål
✂ Saks

Forkortelser/ begreber:

Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstgm)
Kædemaske
Magisk ring


Step-by-step:

1) Lav 6 fastmasker i en magiskring.

2) Lav udtagninger hele vejen rundt. Runden køres bare videre i første fastmaske uden at lave en kædemaske.

3) Lav en udtagning i hveranden, ellers bare en enkelt fastmaske mellem udtagningerne.

Farveskift 1

4) Nu skal der skiftes farve. Jeg laver en løkke af lys blåt garn og sætter den inderst på hæklenålen. Så henter jeg det blå garn gennem næste maske, slår det blå garn omkring hæklenålen, og trækker gennem alle tre masker på hæklenålen.

Slå det blå garn omkring hæklenålen, og træk gennem alle maskerne på nålen.
Efter punkt 5

5) 2 fastmasker, herefter en udtagning hele vejen rundt.

Efter punkt 6

6) 3 fastmasker, herefter en udtagning

Efter punkt 7

7) I denne runde, skal der i alt laves 3 udtagninger. De skal fordeles rundt i cirklen, og der skal være fastmasker imellem.

Efter punkt 8

8) Fastmasker hele vejen rundt.

Efter punkt 9

9) Fastmasker hele vejen rundt.

Efter punkt 10

10) Fastmasker hele vejen rundt.

Efter pkt. 11

11) 3 indtagninger fordelt rundt i cirklen. Fastmasker imellem.

12) Jeg finder noget pink og sorg garn frem, en nål, der kan komme gennem hullet i perlerne, og så starter jeg med at sy snuden, hvor jeg syr et par gange samme sted, hvorefter jeg finder midten af snuden, og hopper en maske ned. Det samme gøres ved at at hoppe hhv. en maske til venstre, og ind til midten, og højre indtil midten, for at danne munden.

12) Jeg tæller tre rækker fra midten, og placerer øjnene her. Jeg syr gennem hullet i perlen så mange gange som muligt, og binder en tredobbelt knude på bagsiden for at sikre, at det ikke går op.

13) Tilbage til hækleriet: Lav 3 fastmasker, herefter en indtagning, hele vejen rundt.

Efter punkt 13

14) Start med at fylde lidt fyld i, herefter raslen, og så få fyldet godt omkring raslen, så der er blødt hele vejen omkring.

Efter 14.

15) Lav 2 fastmasker, herefter en indtagning, hele vejen rundt.

Efter pkt. 15

16) Lav 1 fastmaske, herefter en indtagning hele vejen rundt.

17) Klip garnet, gerne i en god længde, da vi skal have lukket det sidste af hullet. Det gør jeg ved at sy omkring alle maskerne, og trække til (uden garnet knækker!) På denne måde bliver det snøret sammen. Til sidst stikker jeg gennem hovedet og trækker garnet ud midt på bunden af hovedet, og bruger dette garn til fastsyning af betrækket.

Ørerne
Punkt 1
  1. 6 fastmasker i en magisk ring.
Punkt 2

2) En udtagning, en fastmaske hele vejen rundt.

Efter punkt 3

3) En udtagning, to fastmasker hele vejen rundt.

4) Fastmasker rundt i 3 runder. (Sæt evt en maske markør). Herefter laves en indtagning, 2 fastmasker, hele vejen rundt. Afslut med to runder bare med fastmasker rundt.

Gentag to gange.

Jeg laver nu betrækket til træringen. Afhængigt af, hvor stor en træring du har, kan du lave en luftmaskekæde, for at se, hvor mange masker, der skal til for at den kan nå omkring.
Jeg slår 10 luftmasker op, og laver halvstangmasker i 16 rækker. Ønsker du at mere af træringen skal være beklædt, så skal du blot lave flere rækker.
Jeg laver samtidig et lille tørklæde til min kanin. Det gør jeg både for udseendets skyld, men også for at beskytte sammensyningen fra hovedet til ringen. Denne laves ligeledes i halvstangmasker, og jeg slår 9 luftmaske op, for at lave denne.

Så er alle elementerne klar!

Jeg starter med at sy hovedet (godt!) fast på midten af betrækket. Man kan ikke sy for mange gange frem og tilbage.

Så er det ørernes tur, jeg tæller 4 rækker fra øjnene og bagud. Og lader der være en enkelt maske i mellem dem.

Så folder betrækket omkring træringen, og syr frem og tilbage.

Så langt så godt,

Jeg folder det lille tørklæde, og syr det sammen på den lange led.

Jeg folder det omkring “halsen” på kaninen, og syr det sammen på bagsiden.

Tada! Et stks. vaskeægte kaninrangle! 🐇

Tips og tricks

Jeg lægger mange af mine hæftninger under betrækket omkring træringen.

Ved alt syning, der bruger jeg de huller, som maskerne danner. Jeg bruger en flad broderinål, så jeg ikke kommer imellem de forskellige fibre i garnet. Det gør det også nemmere at få garnet igennem.

Derudover laver jeg også nogle få sammensyningen mellem tørklædet, og op i kanin hovedet.