Enhjørningen Ulli 🦄

Enhjørningen Ulli 🦄

En lille enhjørning i lommestørrelse, kan man altid bruge 🧡Opskriften kan selvfølgelig også bruges til barnevognsophæng eller andre gode idéer. Jeg har ikke selv lavet denne dejlige opskrift, men fået lov til at oversætte den til dansk fra bloggen Hobium, og den originale engelske opskrift findes her og er lavet af hækledesigneren Amigurumei (her man kan finde mange andre lækre opskrifter!)


Godt at vide inden man går i gang..

Enhjørningen bliver ca 7-8 cm høj, afhængig af din hæklefasthed.
Det er en god idé at have en smule erfaring med sammensyning af forskellige dele.


Du skal bruge:

Hæklenål 2,5
Bomuldsgarn i forskellige farver efter ønske
– Jeg bruger farverne babypink til kroppen, støvet rosa til snuden og fødderne, lys lilla til manke og hale, en lille smule kraftig pink til kindrødt og en lille bittesmule gul til horn, og sort til brodering af øjne. Jeg ved ikke præcis hvor mange gram, der skal til af de forskellige farver, men ingen af de forskellige dele bruger over 50 g.
Saks
Hæftenål
Fyld


Masker og begreber:

Kædemaske, km
Luftmaske, lm
Fastmaske, fm
Stangmaske, stgm
Udtagning, udt.
Usynlige indtagninger (fra engelsk – invisible decrease video hjælp her)
Magisk ring, mr


Hovede og kroppen

Med det lyserøde bomuldsgarn:
1) 6 fastmasker i magisk ring (6)
2) Udtagninger i hver fastmaske rundt (12)
3) Udtagning i hver anden rundt (18)
4) Udtagning i hver tredje (24)
5) Udtagning i hver 4. (30).
6)-13) Fm rundt – altså i alt 8 runder med fastmasker rundt i hver maske (30)
Nu har vi lavet fra toppen af hovedet (der hvor ørene skal monteres) og “halsen”. Nu begynder vi på selve kroppen.
14) Fm i første maske, herefter laves en luftmaskekæde med 10 luftmasker. Fm i anden maske fra nålen, og hele vejen hen, og her efter fastsættes kæden med en km i “nakken”:

Herfra hækles der hele vejen rundt med fastmasker i de næste 28 masker (38).

15) Nu tælles rundes fra maskemarkøren – der hvor luftmaskekæden blev lavet. Start med en udtagning, der fm rundt i de næste 47 masker (49 ialt – luftmaskekæden tælles nu med)
16)-23) Fm rundt – i alt 8 runder med fastmasker (49).


Nu fyldes hovedet/halsen.
24) Usynlig indtagning, fm i de næste 47 masker (48)
25) [Usynlig indtagning, 6 fm] hele vejen rundt (42)
26) [Usynlig indtagning, 5 fm] hele vejen rundt (36)
27) [Usynlig indtagning, 4 fm] hele vejen rundt (32)
28) [Usynlig indtagning, 3 fm] hele vejen rundt (24)
Fyld kroppen godt op!
29) [Usynlig indtagning, 2 fm] hele vejen rundt (18)
30) [Usynlig indtagning, 1 fm] hele vejen rundt (12)
31) Usynlig indtagning hele vejen rundt (6)
Klip garnet, og hæft enderne.


Snuden

Først bruges støvet rosa:
1) 6 fm i mr. (6)
2) Udtagninger rundt (12)
3) Udtagning i hver anden (18)
4) Udtagning i hver tredje (24)
5) Udtagning i hver fjerde (30)
6) Udtagning i hver femte (36)
Skift til samme farve som kroppen
7)-13) Fm rundt – i alt 7 runder (36)
Klip garnet med lang ende til fastsyning. Fyld godt med fyld i snuden, og sæt den fast, så den peger modsat kroppen, og peger let opad.


Manken

Pandehåret – foran ørerne (i farve efter eget ønske, jeg bruge lilla):
1) 3 fm i magisk ring (3)
2) Udtagninger rundt (6)
3) Udtagning i hver anden (9)
4)-8) 4 runder med fastmasker rundt (9)
Klip garnet med lang ende til fastsyning.

Manken – i samme farve som pandehåret:
1) 3 fm i magisk ring (3)
2) Udtagninger rundt (6)
3) Udtagning i hver anden (9)
4)-14) Fm rundt – 11 runder i alt (9).
Klip garnet med lang ende til fastsyning.


Halen

Jeg bruger samme farve som manken (lilla):
1) 3 fm i magisk ring (3)
2) Udtagninger rundt (6)
3) Udtagning i hver anden (9)
4)-16) Fm rundt – 13 runder i alt (9).
17) [Usynlig indtagning, 1 fm] rundt (6)
Klip garnet med lang ende til fastsyning. Rul enden af halespidsen lidt sammen og sy gennem de forskellige lag for at sikre “rulningen” (behøves ikke).


Ben

Der skal laves 4 i alt. Start med samme farve som snudespidsen (støvet rosa):
1) 7 fm i magisk ring (7)
2) Fm rundt (7)
Skift til samme farve som kroppen (lyserød):
3)-4) Fm rundt – i alt to runder (7)
Klip garnet med lang ende til fastsyning – fyld meget lidt fyld, eller undlad fyld i benene.


Kinder

Lav 2 stk. med pink garn:
1) 6 fm i magisk ring.
Klip garnet med lang ende til fastsyning.


Ørerne

Der skal laves 2 stk i samme farve som kroppen:
1) 7 fm i magisk ring (7).
2) Fm rundt (7).
Klip garnet med lang ende til fastsyning. Trykkes flad, og fastsyes i den ene ende – så ørerne bliver hule.


Horn

Laves i lysgul:
1) 3 fm i magisk ring (3)
2)-3) 2 runder med fm rundt (3)
Klip garnet med lang ende til fastsyning.


Så mangler du bare at samle alle de forskellige dele og brodere øjne 🧡


Tips og tricks

Jeg fastsyer snuden ved kun at sy gennem forreste maskeled rundt, sådan synes jeg, jeg får det flotteste resultat.
Jeg brodere øjnene i en bue opad, som det ses her:

I den originale opskrift bruges andre farver, og et andet slags broderet øje:

Tjek amigurumei ud på instagram, det er helt klart hende, der skal have tak for denne fine opskrift 🧡
Finder du fejl i min oversættelse? Kontakt mig gerne på instagram her – jeg vil hellere end gerne vide, hvis der er fejl på siden!

Hækling med perler 💎

Hækling med perler 💎

Her gennemgår jeg, hvordan man hækler perler med ind i maskerne. Jeg har her lavet en scrunchie som eksempel, og da jeg tidligere har syet perler fast bagefter med sytråd, tænkte jeg – det må kunne gøres lettere 😉
Du kan bruge metoden til at få perlerne ind i arbejdet lige på det projekt, du har lyst til – her er det bare fantasien, der sætter grænser 🚀


Du skal bruge:

Hæklenål, der kan komme igennem perlens øje – jeg bruger her 0,5 mm, til lidt større perler kan 1 mm også bruges. Til maskerne imellem bruger jeg nål 2,5 mm, da jeg i dette eksempel bruger bomuldsgarn.


Forkortelser:

Luftmaske (lm)
Kædemaske (km)
Stangmaske (stgm)



Step-by-step:

I dette eksempel laver jeg én stangmaske mellem perlerne, men i princippet kunne det være hvilken som helst maske. Hvis man ønsker større mellemrum mellem perlerne, er det blot at lave flere masker i mellem.

Først sættes perlen på hæklenålen – man har stadig masken på nålen.

Herefter stikkes ned i næste maske. Hold evt. med pegefingeren på perlen, så den ikke glider af hæklenålen.

Garnet hentes. Nu er der en maske foran, og bag ved perlen.

Masken, der er foran perlen trækkes gennem perlen, og igennem masken på hæklenålen. På denne måde sikres perlen, og den er nu fastsat.

Herefter laver jeg en luftmaske, efterfuldt af en stangmaske i næste maske.

På vrangsiden ser det ud således:

Hvis man dropper at lave luftmasken, bliver perlen ikke “skubbet” mod forsiden, og dette kan være en fordel, hvis perlerne skal kunne ses fra begge sider.

God fornøjelse 🚀

Savlesmæk til baby 🍼

Savlesmæk til baby 🍼

En lækker lille nem hagesmæk til en lille ven. Jeg faldt over noget egyptisk bomuld til 10 kr (!) i Føtex, og da jeg så, at det kunne vaskes på et 60 graders program, tænkte jeg, at det kunne være perfekt til en hagesmæk. Jeg har tidligere også hæklet opskriften i “normalt” bomuldsgarn, så det kan man også sagtens. Jeg skulle fornyligt give en gave til en lille bebs, og da jeg så prisen på hagesmække tænkte jeg, at det kan man selv gøre billigere. Jeg hækler i følge denne opskrift 4 hagesmække på én rulle garn – så bliver det vidst ikke meget billigere 💸



Du skal bruge:

Bomuldsgarn 8/4 – 50 g til 4 stk, eller en garnrest 🧶
En saks ✂️
Hæftenål
Hæklenål 2,5
En knap og noget sytråd til fastsyning heraf 🧵


Masker/forkortelser:

Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Halvstangmaske (hstgm)
Stangmaske (stgm)
Kædemaske (km)
Udtagning (udt) – Når der laves to nye masker i samme maske – se evt. guide⬇️


Step-by-step

1) Slå 92 luftmasker op. Jeg sætter maskemarkører i hen af vejen, da jeg nemt tæller forkert, eller glemmer hvad jeg er nået til. Derfor kan de være en lille hjælp til fx. at huske hvor maske nr. 50 er. 🤓

Knappehullerne, efter hstgm

2) I 2.maske fra hæklenålen laves en stgm, en lm, spring en maske over, og fortsæt med stgm, lm, spring over, til der er lavet 8 stgm.
Dette bliver til knappehullerne.
Efter den sidste stgm, laves en hstgm, og i resten af luftmaskekæden laves der fastmasker. Tilsidst laves en luftmaske. Arbejdet vendes ikke, men drejes, så man fortsat stikker i de masker, der udgjorde luftmaskekæden. Lav første fastmaske i samme maske, som sidste fastmaske var i.

Efter punkt 2

3) Lav fastmasker hele kæden hen, indtil én maske før sidste rundes hstgm. Her laves en km. Klip snoren i en længde, så den kan hæftes senere, og træk igennem den maske, der er på hæklenålen.

Efter punkt 3.
Kædemaske i maske nr. 36
2. maske fra hæklenålen

4) Lad arbejdet ligge med knaphullerne til venstre, og retsiden op af. Retsiden er den side, du har haft ind mod dig selv, mens du hækler. Fra højre mod venstre af arbejdet, tælles der nu 36 masker ind. Lav en løkke på hæklenålen, og lav en kædemaske i 36. maske. I 2. maske fra nålen (maske 38) laves nu 7 stangmasker. I 3.maske fra den maske, hvori stangmaskerne er, laves en km. Igen km i efterfølgende maske, efterfulgt af en luftmaske. Vend.

Efter punkt 4.

5) Nu skal buen gøres større. Der laves 2 stgm i den første maske i buen, markeret med nålen ovenfor. I de næste to masker laves en enkelt stangmaske i hver. I den midterste maske fra forrige runde laves nu 3 stgm. Dette kommer til at være “spidsen” af hagesmækken. Mønstret er symmetrisk på begge sider af de 3 stgm, så nu laves en enkelt stgm i de næste to masker og to stangmasker i samme maske (udtagning). Runden afsluttes med en km 2 masker fra nålen. Markeret herunder med min hæftenål ⬇️ Lav en kædemaske i næste maske også, afslut med en lm, vend.

Her skal første kædemaske laves.
Efter punkt nr. 5

6) 1 udt. i første maske i buen (2 stgm), 2 stgm, udtagning, 1 stgm, 3 stgm i den midterste maske igen. 1 stgm, udtagning, 2 stgm, udtagning. Kædemaske i 2.maske fra nålen, en kædemaske mere, afslut med en luftmaske og vend.

Nålen markerer, hvor første kædemaske skal sidde.
Efter punkt 6

7) Udtagning i sidste stangmaske fra sidste runde, 4 stangmasker, udt., 2 stangmasker, 3 stgm i samme maske (spidsen), 2 stgm, udt., 4 stangmasker, udt. Km i anden maske fra nålen, km i næste maske, lm, vend.

Efter punkt 7

8) Udt., 5 stgm, udt., 4 stgm, 3 stangmasker i samme maske (spidsen), 4 stgm, udt., 5 stgm, udt., km i 2.maske fra nålen, km i næste maske, lm, vend.

Efter pkt.8

9) Udt., 6 stgm, udt., 6 stgm, 3 i samme maske (spidsen), 6 stgm, udt., 6 stgm, udt., km 2.maske fra nålen, km i næste maske, lm, vend.

Efter pkt. 9

10) Udt., 7 stgm, udt., 8 stgm, 3 stgm i samme maske (spidsen), 8 stgm, udt., 7 stgm, udt., km i 2.maske fra nålen, km i næste maske, lm, vend.

Efter pkt 10

11) Udt., 8 stgm, udt., 10 stgm, 3 stgm i samme maske (spidsen), 10 stgm, udt., 8 stgm, udt., km i 2. maske fra nålen, km i næste maske, lm vend.

Efter pkt. 11

12) Udt., 9 stgm, udt., 12 stgm, 3 stgm i samme maske (spidsen), 12 stgm, udt., 9 stgm, udt., km i 2. maske fra nålen, km i næste, lm, vend.

Efter punkt 12.

13) Udt., 10 stgm, udt., 14 stgm, 3 stgm i samme maske, 14 stgm, udt., 10 stgm, udt., km i 2. maske fra nålen.

Efter 13.
Fastmasker omkring luftmaskerne ved knaphullerne.

14) Fastmasker rundt. Når du når til knappehullerne laves fastmasken omkring luftmasken, i stedet for at stikke ned i den. Ude i den yderste maske laves 2 fastmasker i samme maske, så det ikke krøller sammen.

15) Fastmasker forsat rundt i alle stangmaskerne, hen til der, hvor sidste km var. Her kan du vælge at stoppe og hæfte, hvis du ikke ønsker den buede kant.

16) I stedet for at hæfte, lav en luftmaske og vend. I 3. maske fra nålen laves 6 stgm i samme maske. I 3. maske fra den maske med de 6 stgm, laves en fastmaske. I 3. maske fra fastmasken laves igen 6 stgm, 3. maske derfra fm. Sådan hækles kanten, og jeg får 11 buer.
(se bort fra den lyserøde savlesmæk. Der har jeg lavet nogle fastmasker før jeg begyndte på buerne)

Så er det bare at hæfte enderne 🧵🧵🧵